Minimer

 

Hannerupløbet 2012

Fredericia er som skabt til det – til løb, gåture og andre udendørs aktiviteter. Vi er velsignet med en mangfoldighed af herlig natur lige uden for hoveddøren, og rigtig mange fredericianere bruger den mulighed ved at fiske fra badebroerne, gå tur på Volden, cykle på stierne gennem grønne områder og løbe i skovene. Ikke mindst kan vi glæde os over, at rigtigt mange hvert år vælger at tage helt i skoven – nemlig at deltage i Hannerupløbet, som i år fejrer sin 37 års fødselsdag. Hannerupløbet trækker hvert år flere tusind løbere og rigtigt mange tilskuere til, og det er en begivenhed, vi som fredericianere kan være stolte af.
Selvom der stadig er god tid til den 26. august, hvor løbet finder sted, er mange allerede gået i gang med træningen. Og det er der grund til; løbet trækker deltagere til fra hele regionen, og man skal være i god form for at følge med de bedste. På 4,5 km distancen er det Laila Kærgaard og Robert K. Andersen der holder rekordtiderne på hhv. 8. og 12. år. På 9,6 distancen står Agnes Mutune og Klaus Hansen for rekorderne på hhv. 4. og 12. år. Måske skal vi have en eller flere nye rekordholdere i år. De seneste 2 år var det den nu 14 årige Alberte Kjær Pedersen fra FREDRICIA LØBEKLUB, der overraskede de fleste ved at løbesig til førstepladsen hos damerne på den korte distance. Den hurtigste mand på ½ marathon distancen, også for 2. år i træk var Allan Rohde.
Den store tilslutning til Hannerupløbet er et udtryk for, at vi har et stærkt og indgroet idrætsliv i Fredericia. Mange idrætsudøvere, stærke foreninger og ikke mindst et uundværligt hold af frivillige, der bruger fritiden på at arrangere idræt for andre. Herunder hører også FREDERICIA LØBEKLUB, som år efter år arrangerer Hannerupløbet. Tusind tak skal I have for jeres gode arbejde.
Held og lykke med det 37. Hannerupløb.
Fredericia den 19. april 2012
Thomas Banke
Borgmester

 

 .
Minimer
Det sker i FREDERICIA LØBEKLUB
 
I dag  Vis dato:   
aprilmaj 2012juni
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910